Selskabets medlemmer kan være:
Psykologer, læger, tandlæger, sygeplejersker, jordemødre, fysioterapeuter, ergoterapeuter, kiropraktorer og tandplejere.
Efter individuel ansøgning til bestyrelsen kan som ekstraordinære medlemmer optages socialrådgivere, familieterapeuter, socialpædagoger, specialpædagoger, kliniske diætister og andre med relevant uddannelse og beskæftigelsesmæssig tilknytning til sundhedsvæsnet, der vurderes at have de nødvendige kompetencer til at kunne varetage hypnoterapeutisk behandling på etisk forsvarlig vis.
Medlemskab af selskabet er en forudsætning for deltagelse på selskabets diplomuddannelse i klinisk hypnose.
Som associerede medlemmer kan optages studerende ved ovennævnte faggrupper efter 3½ års uddannelse.
Ansøgning om medlemskab stiles skriftligt til bestyrelsen, som skal godkende ansøgningen.
Medlemskab er bindende for 1 år. Udmeldelse af selskabet sker skriftligt til bestyrelsen senest ved regnskabsårets udløb. Et medlemskab ophører, hvis kontingentet trods to opfordringer ikke er betalt. En studerendes medlemskab ophører automatisk, hvis studiet ophører før afsluttende eksamen. I tvivlstilfælde afgør bestyrelsen, hvorvidt et studium er ophørt.
Medlemsskab koster aktuelt kr. 500,00 pr år (pr. 01.10.2017). Som medlem får du adgang til spændende kurser og uddannelser, samt adgang til spændende artikler på vores hjemmeside – inkl. adgang til det særlige medlemsområde.
Kontakt kasserer Anne-Marie Harnum: mail@harnum.dk
Danmarks tværfaglige hypnoseselskab
for sundhedsprofessionelle