Nyheder

Tobias Hamanns hypnoseshow på Bremen teater.

 

Henning J. Nielsen og jeg var på DSKHs vegne inde og overvære hypnoseshowet med Tobias Hamann 23.8.2018 på Bremen teater i København:

 

Showet indledtes med Ali Hamanns stemme, der gav os et minut til at finde os til rette i stolen. Da fortæppet gled til side sås Tobias siddende som i trance i en stol på scenen. Bag ham var 8 tomme stole.

 

Tobias indledte med, at man kunne være helt tryg, der var kun tale om, at der skulle ske noget, der var helt ufarligt. Alle blev bedt om at rejse sig og holde armene frem for sig for at forestille sig, at der til den ene hånd var bundet en ballon med helium og den anden holdt en spand med sten. Mor og datter, som stod ved siden af mig, reagerede helt forskelligt: moderens arme gik henholdsvis op og ned, hvor datterens arme slet ikke ændrede stilling. Tobias udvalgte 8 personer fra publikum, hvor der var mange, som til min forbløffelse var ivrige efter at optræde sammen med ham.

 

På scenen blev hver enkelt bedt om at se ham i øjnene og ”koncentrer dig” hvorefter en enkelt blev valgt fra. Efter udvælgelsesprocessen blev der kommanderet SOV, hvorefter de en efter en faldt sammen med hovedet ned mellem knæene. Herefter kunne showet begynde med demonstrationer af forskellige hypnotiske fænomener. Bag de nu 7 personer var der en stor flipover som med skiftende årstal og overskrifter gik tilbage i tiden.

 

Det, der lykkedes bedst, var hypnotisk lammelse af arme og ben. Derefter forsøgte Tobias Hamann at få deltagerne til ikke at kunne se en stol og ikke kunne huske, hvad en stol bruges til. Men de 7 deltagere kunne alle se, det var en stol og de vidste også, hvad den brugtes til. Et forsøg på ændret sanseoplevelse som at et glas vand kunne smage af andet en vand, mislykkedes, da alle deltagerne på nær en enkelt gerne ville have et glas vand. Der var flere forsøg på, at deltagerne skulle illudere, at de rev en avisside over, som de skulle tro var pengesedler til moro for publikum, at de skulle gemme sedlerne på kroppen, og at der derefter gik i ild i sedlerne. Det lykkedes ikke. Efterhånden var der flere af deltagerne, der mistede koncentrationen og derfor forlod scenen. De havde også været i ”koncentration” med hovedet mellem knæene i ca. 45 minutter. Tobias Hamann ændrede ikke på noget tidspunkt sin induktion, det var udelukkende SOV. Til sidst var der kun to deltagere tilbage, hvor det lykkedes at få den ene til at blive stiv som et bræt, så Tobias Hamann kunne placere ham mellem to stole og tilsyneladende sætte sig på maven af ham. Det har jeg også set Ali Hamann afslutte en optræden med.

 

Til sidst vendte Tobias Hamann sig mod flipover’en og fortalte historien om sin morfar – at han bl.a. var blevet idømt 2½ års ubetinget fængsel for blufærdighedskrænkelse og voldtægt, men at han indtil sin død nægtede sig skyldig. Showet var dermed også en hyldest til morfar Ali Hamann.

 

På YouTube kan du se en time af Lars von Triers TV eksperiment: 24 timer med Ali Hamann, hvor han bliver interviewet af Peter Øvig Knudsen.

 

Ref.: Anne-Marie Harnum

 

 

KRONIK: UETISK ANVENDELSE AF HYPNOSE

 

En ny generation af unge skal skræmmes af uetisk anvendelse af hypnose. Og det kan kun lade sig gøre på grund af stor og ulykkelig uvidenhed om hypnose. Hypnose er som mange andre uigennemskuelige fænomener som fx økonomi, jura og it omfattet af manglende viden. Hypnose er desuden omfattet af fordomme og forestillinger om at miste kontrollen.

 

Fra den 23. august følger vinderen af ”Den store bagedyst” i 2014, Tobias Hamann i sin morfar Ali Hamanns fodspor som hypnotisør i en landsdækkende turné med 12 hypnoseshows.

 

Det holder ikke op så længe, det er tilladt at misbruge hypnose ved hjælp af såkaldte hypnoseshows. I Norge og Sverige er hypnoseshows eller scenehypnose forbudt i erkendelse af, at det potentielt skader de medvirkende.

 

En scenehypnotisør er dygtig til at udvælge sine ”ofre”, som han kan bruge til at demonstrere forskellige hypnotiske fænomener som at glemme et tal eller ligge stift som et bræt mellem to stole, at få et glas vand til at lugte af eddike, eller at spise rå løg i den tro, at det er et æble. Eller at begynde at optræde som Elvis Presley, eller få en gymnasieelev til at kysse rektor.

 

Det bliver fremstillet på en måde, så det ser ud som om, det er hypnotisøren, der har den fulde kontrol over offeret, som yderligere bliver gjort til genstand for latter.

 

Det, hypnotisøren er dygtig til, er at udvælge de personer, der er højt hypnotiserbare og som også er villige til at optræde for andre. Det gør han ganske enkelt ved fx at bede publikum om at folde hænderne over hovedet og sige til dem, at nu kan de ikke give slip, før han siger det. De, der så ikke kan give slip, kalder han op på scenen, hvorefter endnu en udvælgelse finder sted. Denne udvælgelse sikrer, at de, der er tilbage, er villige og parate til at gå videre til at spille rollen som hypnotiseret og dermed leve op til hans, publikums og ikke mindst deres egne forventninger om en god forestilling, hvor ingen falder igennem.

 

Så kan showet begynde: SOV med et klask over baghovedet (sådan gør Tobias Hamann). Publikum gyser, og priser sig hemmeligt lettet over ikke at være en af personerne oppe på scenen, mens latterbrølene og fascinationen fylder rummet.

 

At den hypnotiserede på scenen godt er klar over, hvad der foregår, kan illustreres med et helt enkelt videnskabeligt forsøg, der blev lavet for mange år siden i USA: Hypnotiserede forsøgspersoner, der var i stand til at holde en hånd nede i en spand med is og samtidig holde sig smertefri (ja, man kan bruge hypnose til smertelindring) – de blev spurgt, om der var en anden del af dem, som var klar over, at det gjorde ondt? Og det var de! Den del af os, der er klar over, hvad der foregår, kaldes ”det observerende jeg”. Det er også til stede hos gymnasieeleven eller efterskoleeleven, der sidder på scenen og udfører latterlige handlinger. Sjovt, at det oftest er unge mennesker, der bruges til hypnoseshows!

 

De flestes kendskab til hypnose stammer fra tegneserier, film og tv eller fra fester i gymnasietiden, og det har ikke givet nogen viden om, at der kan være andre måder at anvende hypnose på. Det kan anvendes på den grovkornede og platte måde af scenehypnotisører, hvor det handler om som hypnotisør at fremstå som en særlig person med magiske evner. Det er gennem tiden virkeligt lykkedes at forvanske opfattelsen af hypnose så effektivt, at selv normalt velinformerede mennesker viger tilbage, når bare ordet hypnose bliver nævnt.

 

Hypnose er i virkeligheden et neutralt fænomen, ligesom en kniv er et neutralt redskab i sig selv. En kniv kan anvendes konstruktivt til at redde liv ved operation, men den kan også anvendes til at slå ihjel med. Hypnose kan misbruges til latterliggørelse, men det kan bruges konstruktivt til at smertelindre og til at støtte og styrke mennesker både fysisk og psykisk.

 

At lære at bruge hypnose tiltrækker to slags mennesker: de, der ønsker at fremstå som personer med særlige evner, og på den anden side de, der ved, at det magiske foregår i den hypnotiseredes hjerne, og som er oprigtigt interesserede i at lære mere om den menneskelige tilstand og forsøge at være til hjælp for den enkelte.

 

Det er let at lære at hypnotisere. Det er langt vanskeligere at anvende hypnose til behandling, for det skal ske på baggrund af og i kombination med faglig viden og ekspertise. Det nytter ikke at stikke en skalpel i hånden på en utrænet kirurg og forvente, at han kan udføre en kompliceret opration uden at have gennemgået en omfattende teori om både det raske og det syge legeme og uden at have øvet sig i, hvordan kniven skal anvendes.

 

Men når det handler om hypnose, så er der ingen krav til hypnotisørens viden eller baggrund for at tilbyde diverse behandlinger.

 

Tobias Hamann udtalte på DR1 i ”Aftenshowet”, at han udfører klinisk hypnose. Det gør han ikke. Klinisk hypnose er behandling med hypnose, og det kan kun udføres af sundhedsfaglige personer som læger, sygeplejersker, psykologer, tandlæger m.v., som gennem års uddannelse og træning har opnået en offentlig autorisation.

 

I Hassan Preislers radioprogram ”Det næste kapitel” i radio 24syv den 25.5.2018 udtalte Tobias Hamann, at ja det drejer som om at kunne lide magten i udøvelsen af hypnose og at ”Dybest set – og det har jeg også sagt til dig før – så ER jeg ligeglad med, hvordan du har det”. I udsendelsen ’Tobias og Ali Hamann’ på DR1 28.03.2018 ser man også, hvordan nogle unge mennesker kommer fuldstændigt forvildet tilbage fra trancen i den tumult, der er på scenen, mens Tobias er optaget af sin egen succes og publikum. Der er intet, der forhindrer ham i at gennemføre en Danmarksturné med de 12 shows, for det virker tilsyneladende ikke til, at vi i almindelighed er interesseret i at blive mere vidende om, hvad hypnose er. En scenehypnotisør er en tryllekunstner, og vi vil hellere grine og bevare illusionen om særlige evner og magi. Det skaber grobund for fusentastere, der misbruger hypnose og som potentielt laver overgreb, som den hypnotisør, der i marts i år ved retten i Glostrup blev idømt en fængselsstraf på 3 år og 6 måneder for voldtægter og andre overgreb (Politiken, 3.3.2018).

 

Begrebet magt har ingen relevans i klinisk hypnose. Der er ikke tale om, at terapeuten tilstræber at tage kontrollen, men snarere om at bibringe klienten en højere grad af kontrol over tanker, følelser og kropslige fornemmelser, som det er muligt at kontrollere. Det er således helt essentielt, at en hypnotisør ikke tilstræber at dæmpe et symptom, som kunne være tegn på en underliggende sygdomstilstand, der ville kræve en anden og måske akut behandling. Det kunne fx være mavesmerter ved blindtarmsbetændelse eller hovedpine ved hjerneblødning. En forudsætning for at behandle med hypnose er derfor, at klinikeren også ville være i stand til at behandle problemet på anden og måske mere traditionel vis på baggrund af uddannelse og erfaring. Kliniker og klient bør således være enige om et mål for processen, inden arbejdet med hypnose påbegyndes. Der er ikke tale om, at hypnotisøren tager magten!

 

Et eksempel fra almen lægepraksis kunne være behandling af patienter med let til moderat depression. Hypnose kan her anvendes som supplement til samtaleterapi og måske medikamentel behandling. Den deprimerede patient er internt orienteret, hvilket vil sige, at opmærksomheden er rettet indad mod negative tanker og følelser, der kører i ring. Tankegangen er global, det hele ser sort ud, der er ingen lyspunkter i mørket. Den deprimerede patient forveksler sine negative fantasier med virkelighed og handler i overensstemmelse med dem. Hypnose kan anvendes til at skabe forventning om, at ændring i den fastlåste tilstand er mulig. I hypnose kan der skabes fantasier, visioner og forestillinger om realistiske mål i fremtiden og vejen til at nå dem.

 

Et andet og enkelt eksempel på, hvordan hypnose kan være hjælpsom i et behandlingsmæssigt øjemed er denne lille enkle case: ”en kvinde, der led af højdeskræk og ikke turde køre over Storebæltsbroen, blev i hypnose klar over, at hendes skræk stammede fra en episode, da hun var barn, hvor hendes højtelskede far var panisk angst for, at hun skulle falde ud over en altan. I trancetilstanden fik den voksne del af hende beroliget sin far, hvorefter hun med glæde og stolthed blev i stand til at køre over broen.” Med hypnose kan man meget hurtigt og effektivt bearbejde gamle indgroede forestillinger, som har været glemt i årevis – og det kan gøres med nænsomhed og stor respekt.

 

Scenehypnose står i vejen for, at den kliniske hypnose kan få den udbredelse den burde have i sundhedsvæsnet. Folk er bekymrede og bange for at miste kontrollen og tør derfor ikke få behandling med hypnose. Over hele verden forskes der i hypnose. Men det er vanskeligt generelt at finde finansiering til hypnoseforskning. Den amerikanske forskningsinstitution National Institutes of Health, som har fostret flere Nobelpristagere, har bevilget midler til forskning i hypnose, og det har virkelig sat gang i forskningen.

 

Man har med hjerneskanningsmetoder kunnet påvise ændringer i hjerneaktiviteten under hypnose. Når man oplever angst og smerte, registrerer og bearbejder hjernen disse indtryk i forskellige områder i hjernen, som arbejder sammen i netværk. Man kan på hjerneskanninger se, at hypnose kan ændre smerteoplevelsen, således at hjerneaktiviteten i de områder som registrer smerten, formindskes. Hypnose kan derfor være effektivt til smertelindring. Det samme gør sig gældende ved angst. En tysk hjerneskanningsundersøgelse af patienter med tandlægeskræk har vist, at man med et par hypnosebehandlinger kan reducere angsten. Med sammenligninger af hjerneskanninger før og efter behandling kunne man vise en tydelig forskel med reduktion af hjerneaktiviteten i angstnetværket.

 

Der er desuden lavet klinisk kontrollerede undersøgelser af forskellige tilstande, hvor man har sammenlignet en gruppe, som får hypnose med en gruppe, som får den sædvanlige behandling eller en kontrolgruppe. Der er videnskabelig dokumentation for at hypnose kan bruges til behandling af angst, katastrofetænkning og depression. Der er desuden dokumentation for at hypnose kan bruges til smertelindring alene eller som supplement i forbindelse med operation. Patienterne oplever færre smerter og kommer sig hurtigere, og har færre sygedage. I Belgien anvendes hypnose som supplement til indgreb under lokalbedøvelse rutinemæssigt på flere hospitaler med succes i forbindelse med en lang række mindre kirurgiske indgreb.

 

Et andet område, hvor hypnose virkelig ville kunne få stor betydning, er til behandling af kroniske smerter, som er et stort problem. En europæisk undersøgelse har vist, at 20% af den europæiske voksenbefolkning lider af kroniske smerter og at 80% af lægekonsultationer vedrører kroniske smerter. Kroniske smerter synes at være den vigtigste årsag til mistede leveår og rangerer højere end andre kendte årsager som depression, angstlidelser, diabetes, respiratoriske tilstande, forhøjet blodtryk og hjertesygdomme. Kroniske smerter har generelt store omkostninger ikke alene for det enkelte individ med daglige smerter, søvnforstyrrelser, uarbejdsdygtighed, dårlig trivsel, social tilbagetrækning og nedsat aktivitetsniveau, men samfundsmæssigt er kroniske smerter også en stor belastning for sundhedsvæsnet. Der er udgifter til medicin, sygedage, sygedagpenge og førtidspension. Ofte er eneste mulige behandling med medicin. Med medicinsk smertekontrol, er der stor risiko for bivirkninger, ligesom en amerikansk undersøgelse viser, at der ved brug af morfinpræparater er risiko for udvikling af øget tolerance og afhængighed. Man har med kontrollerede videnskabelige undersøgelser vist, at hypnosebehandling har effekt på en lang række smertetilstande som hovedpine og migræne, cancersmerter, smerter ved slidgigt, smerter ved multipel sclerose, rygmarvsskader, uspecifikke brystsmerter, lændesmerter, fibromyalgi, smerter ved irritabel tyktarm, fantomsmerter og ansigtssmerter. For den enkelte patient har der ingen bivirkninger været, og der er andre positive følger af hypnosebehandlingen udover effekten på smerten som bedre søvn, mere energi og livsglæde.

 

Det er kendt, at stress påvirker immunforsvaret og immunforsvaret har betydning for udvikling af sygdom. Nogle få undersøgelser har vist, at daglig træning med selvhypnose har reduceret stressniveauet samtidig med forbedringen af immunforsvarsrespons. Man kunne nemlig måle forskel i antal af hvide blodlegemer før og efter behandlingen.

 

Trods den videnskabelige dokumentation er det stadig vanskeligt at få hypnose som behandlingsmetode udbredt indenfor sundhedsvæsnet i Danmark. European Society of Hypnosis, (ESH) er en sammenslutning af 41 europæiske hypnoseselskaber udelukkende med autoriseret sundhedspersonale som medlemmer. ESH kræver overholdelse af strenge etiske regler og arbejder for at få hypnoseuddannelsen i Europa standardiseret og certificeret. Det kunne være ønskeligt, at man fik oprettet en masteruddannelse i hypnose her i Danmark for sundhedspersonale, så uddannelsen blev standardiseret og fulgte etiske retningslinjer. Det kunne være gavnligt, at anvendelse af hypnose blev reguleret, således at sundhedshypnose kun måtte udføres at sundhedspersonale, som har aflagt ed på at hjælpe og arbejde for den enkeltes ve og vel indenfor vedkommendes profession og at scenehypnose blev forbudt - også her i landet.

 

Enhver kan optræde som hypnotisør, som ” ER helt ligeglad med, hvordan du har det”!

 

 

Anne-Marie Harnum, psykolog og formand for Dansk Selskab for Klinisk Hypnose

Per Nilsson, speciallæge i almen medicin

Randi Abrahamsen, tandlæge, ph.d. og bestyrelsesmedlem i European Society of Hypnosis

Årsmøde 2018

 

Reserver allerede nu datoen 17. marts 2018, hvor et spændende årsmøde venter. Blandt hovedattraktionerne er et spændende foredrag med Etzel Cardena (foto) samt oplæg om præstationsfremmende hypnose ved John Odin. Der vil i samme forbindelse blive afholdt generalforsamling.

 

Yderligere info kommer her på siden.

 

Opdateret 25.09.17

Tillykke til nyt hold diplom-uddannede

 

September 2017 blev endnu et hold færdige med diplom-uddannelsen. Dansk Selskab for Klinisk Hypnose ønsker alle 11 nye diplomuddannede et stort tillykke, og håber at se alle som aktive medlemmer i fremtiden.

 

Opdateret 25.09.17

Dansker i ESH's bestyrelse

 

På ESHs netop afviklede årsmøde i Manchester, blev Randi Abrahamsen valgt ind i bestyrelse med stor stemme-opbakning. Der skal lyde et stort tillykke til Randi med valget, og til ESH, der får en stor kapacitet i bestyrelsen.

 

Om Randi:

Randi har arbejdet med hypnose i mere end 25 år, og hun har været aktiv i DSKH på mange niveauer. Har holdt kurser, har undervist på diplomuddannelsen, og har i flere omgange været tovholder på uddannelsen. Randi har desuden været medlem af, og formand for, bestyrelsen.

 

Underviser på Tandlægeskolen og er konsulent for Aalborg Kommunes Tandpleje. Hun har skrevet Ph.d afhandling med titlen Effect of hypnosis on persistent orofacial pain- in a neurobiological perspective, og modtog i 2012 den tyske videnskabspris fra DGZH. .

 

 

Opdateret 25.09.17

 

 

Etzel Cardena